Om BoxNow

Du kender os måske under navnet OmnicarService. Vi har været i branchen i mange år, og vores koncept holder vand. Derfor fortsætter vi - nu som BoxNow.

BoxNow: En hyldest til verdens dygtigste mekanikere

Forestil dig scenen: En racerbane. Motorerne brøler, og mekanikerne står klar i pitstoppet. Med et konstant fokus på bilen ved de, hvornår køreren skal kaldes ind: "Box now, box now!”, lyder det over radioen. Og så er der handling. Alt klares på sekunder – med præcision og et øje for detaljerne. De her mekanikere? De er verdens bedste til deres håndværk.

Hos BoxNow mener vi, at helt almindelige bilister – ligesom dig og os – fortjener den samme opmærksomhed. Du skal have den bedste service. Den slags, hvor intet bliver overset, og hvor alt klares med samme præcision som i pitstoppet på racerbanen.

Det er her, vores digitale produkt Autopilot kommer ind i billedet. Autopilot kalder dig til pitstop, når der er en opgave på vej. Uanset om det er tid til dækskifte, service eller syn, modtager du en notifikation, så du altid er godt kørende.

Vores mekanikere deler noget vigtigt med verdens dygtigste pitcrew: De gør sig umage. De er stolte af deres håndværk og sikrer, at bilen er i topform – hver gang.

Den eneste forskel? Dit pitstop sker der, hvor du er. Vi kommer altid til dig – hjemme, på jobbet eller hvor det passer dig bedst. Det har altid været vores måde at gøre det på. Først som OmnicarService, nu som BoxNow. 🚗✨

Convenience

BoxNow er her for at ruske op i den traditionelle bilbranche.

Måden vi går til mekaniker skal ændres. Og vi insisterer på at gøre tingene smartere.

Vi gør det til en wow-oplevelse at få en mekaniker på besøg. Vi gør det digitalt og sofavenligt, lige fra du booker tid, til mekanikeren er kørt igen.

Det skal være nemt at være kunde hos BoxNow.

Troværdighed

Du kan stole på os.

Vores kunder er helt trygge ved os, ved vores faglighed og de kan gennemskue vores priser og anbefalinger.

Vi spiller med åbne kort, og vi er transperante i vores kommunikation, vores måde at arbejde på og i de anbefalinger, vi giver.

Vi holder hvad vi lover, og vi er lige her, hvis du har brug for os.

Relationer

Hos BoxNow er vi mennesker, der udfører en service for andre mennesker.

Vi taler til dig i øjenhøjde. Det er nemt at forstå, hvad vi mener. Uanset dit kendskab til biler.

Når vi har besøgt dig én gang, kender vi din bil - rigtig godt. Det giver en tryg overgang til dit nye billiv, hvor vi tager ansvar for din bils behov.

Vi har dig, og vi tager os af dig og din bil.

Vores kernefortælling

BoxNow vil gøre det nemt at have bil

Hvorfor skal det være så besværligt at have bil? Servicetjek, dækskift, syn og reparationer, der skal holdes styr på og bookes ind. Bilen skal afleveres på værksted. Du skal undvære den, mens du bekymrer dig over, hvad regningen løber op i.

Det behøver faktisk ikke være så besværligt.

Vi er sat i verden for at revolutionere automekanikerbranchen. Vi vil gøre det smartere – så du får det nemmere.

Vi udfører opgaven hvor og hvornår det passer dig. Du er ikke i tvivl om hvad der er udført på din bil, for mekanikeren arbejder i din carport. Du kan forvente vores mekanikers ubetingede opmærksomhed, når de er på besøg. Og din mekaniker forklarer arbejdet på et sprog, du forstår.

Men vent, der er mere: Vi tager ansvar for din bils behov. Vi kender dit dækmønster ned til millimeteren og forudser de vigtigste opgaver. Med andre ord: Vi sender notifikationer om vigtige opgaver. Du booker mekanikeren til at løse den. Med digitale løsninger gør vi det smart, så du får det nemt.

Hos BoxNow insisterer vi på at gøre alting smartere og bedre. Både i den måde vi arbejder på, de systemer vi bygger og den service, vi leverer.

Chefen i butikken

Bilservice og -reparation, digitalt og sofavenligt

Mikkel Christensen, CEO i BoxNow

Respekt for din tid og din tillid

For mig handler BoxNow om meget mere end biler. Det handler om at tage sig godt af mennesker. Vi gør det nemt for dig at få din bil serviceret – men vigtigst af alt, vi gør det med respekt for din tid og din tillid.

Mikkel Christensen, CEO i BoxNow

Vi passer på hinanden

ISO Certificering

Vi er ISO-certificerede på miljø- og arbejdsmiljøområdet med ISO 14001 og ISO 45001.

ISO 14001 er en miljøcertificering, som blandt andet betyder, at vi håndterer vores affaldssortering miljømæssigt forsvarligt.

ISO 45001 er en certificering for arbejdsmiljø og sikkerhed som betyder, at vi passer på vores medarbejdere - både mekanikerne på vejen og kollegaerne på kontoret.