Garantibestemmelser

Garantibestemmelser er senest opdateret den 1. oktober 2024.

Garantibestemmelser  

1. Omfang

BoxNow yder en garanti på 3 år på nye reservedele (”Reservedelene”). Garantien omfatter de Reservedele, der måtte være fejlbehæftede. BoxNow er alene ansvarlig for fejl og defekter ved Reservedele, som skyldes fabrikations- eller materialefejl.

Garantien omfatter således bl.a. ikke:

• Naturlig/almindelig slitage og ælde
• Forbrugsvarer
• Værktøj
• Fejl eller skader opstået direkte eller indirekte som følge af fejlmontage, fejlbetjening, fejlagtig til- eller frakobling, misligholdelse, overlast, skødesløs behandling, mangelfuld vedligeholdelse, forkert brændstof, olie, smøremidler mv. eller ydre påvirkninger, herunder hærværk.

Garantien dækker endvidere ikke omkostninger forbundet med bl.a.:

• Indirekte følgeskader
• Kompensation for gener opstået som følge af defekte Reservedele

BoxNow har ret til at bestemme, om godtgørelse skal ske som kreditering af den oprindelige fakturapris eller som levering af en erstatningsvare.

2. Garantiperioden

Garantien gælder i 3 år fra BoxNows fakturadato. Garantien omfatter kun fejl og defekter, der er konstateret og anmeldt inden garantiperiodens udløb.

Ved udbedring af mangler under garantien ydes en 24 måneders reklamationsret på udskiftede reservedele, dog minimum 36 måneders garanti løbende fra det oprindelige anskaffelsestidspunkt.

3. Betingelser

En forudsætning for garantidækning er, at bilen er vedligeholdt som anvist i servicehæftet eller lignende dokumentationsmateriale. Fx skal serviceintervaller, herunder olieskift, være overholdt.

4. Forbrugerbeskyttelsesregler

Garantien begrænser ikke på nogen måde de ufravigelige forbrugerbeskyttelsesregler, som gælder efter dansk ret.

5. Dokumentation

Ved anmodning om garantiudbedring skal skadesbeskrivelsen samt kopi af relevant(e) faktura(er) udstedt af BoxNow fremsendes til BoxNow.

6. Ikrafttræden

Garantibestemmelserne gælder for køb af Reservedele foretaget hos BoxNow efter 1. oktober 2020 og træder i stedet for lignende, generelle bestemmelser, der måtte være aftalt forud herfor.